Sponsorater i år
Vi støtter naturligvis også i år Knæk Cancer
Med et ønske om bedre behandling og livskvalitet for de mennesker, som hver dag kæmper deres livs kamp og for øgede muligheder for forskning på området, valgte vi igen i år at støtte Knæk Cancer 2020 med 10.000 kr. Vi kender alle en eller flere der er ramt af denne skrækkelige sygdom og nogle gange kommer det hele lidt for tæt på. Gennem de seneste år har vi haft sygdommen helt inde på livet, og været vidne til hvorledes forretningsforbindelser, venner og kollegaer er blevet ramt og har måttet kæmpe længe og hårdt for at komme sig over sygdommen. Heldigvis kommer rigtigt mange godt igennem forløbet, med hjælp fra dygtige læger og sygeplejersker, samt forskere som har viet deres liv til at knække cancer koden. Indsamlede midler fra Knæk Cancer er til stor hjælp og glæde, både i sygehusvæsenet og forskningen, - så vi støtter det gode formål, så vi sammen kan bekæmpe denne forfærdelige sygdom.