Sponsorater

Sponsorater

Hvorfor sponsorater?

Vi sponsorerer lokalsamfundet

Lokalsamfundet spiller en vigtig rolle for vores virksomhed, og samtidig ser vi os selv som en vigtig del af lokalsamfundet – det er jo her, meget af vores arbejde foregår, og hvor vi er med til at skabe arbejdspladser.

For vores virksomhed handler alt dog ikke om arbejde. Vi synes nemlig også at lokale aktivitetstilbud er en vigtig faktor i at sikre sammenhold, en lys fremtid og en god hverdag for både børn, unge og ældre. Derudover vil vi gerne støtte velgørende formål og de gode frivillige kræfter, som ligger bag foreningerne.

Vi er glade for at kunne bidrage med vores hjælp, og samtidig vide, at vi indirekte støtter vores egne og naboens børn og unge – og dermed også både kommende medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Nedenfor præsenteres nogle af de foreninger og aktiviteter vi har valgt at støtte op om i 2022 og tidligere år.

Sponsorater

Flygtninge fra Ukraine

Da vi hørte at Hellebro stod overfor at skulle tage imod en række flygtning fra krigen i Ukraine, ville vi gerne hjælpe dem. Vi har derfor sponsoreret projektet for at hjælpe de mennesker, der er kommet fra Ukraine her til Danmark og kan bo i nogle af Hellebros lejligheder. Der er brug for mange praktiske ting som tøj, mad, hygiejneartikler m.m., og derudover også at give så god som muligt en oplevelse til de mennesker, der skal bo her for en tid. Hellebro tilbyder også samtaler til flygtningene og socialt samvær i deres værested.   

hellebro ukraine flygtninge sponsorat

Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling

Igen i 2022 har vi støttet op om Kræftens Bekæmpelses landsindsamling som fandt sted søndag den 3. april. Her har vi traditionen tro sponsoreret vand, frugt og müslibarer til de indsamlere der deltog i Ledøje/Smørum området. Netop det område sponsorerer vi fordi en af vores ansatte er kampagneleder på den indsamling. 

De friske indsamlere fik banket på en masse døre og samlet godt ind til Kræftens Bekæmpelse.

kræftens bekæmpelse indsamling

RACE 500 AGAINST CANCER

Igen i år 2022 har RenEksperterne ApS valgt at støtte RACE 500 AGAINST CANCER - fordi hver en krone tæller i kampen mod cancer.

Vi har støttet RACE 500 AGAINST CANCER gennem flere år, og i 2022 sponsorerer vi velgørenhedscykelløbet med 15.000kr.

Igen i år foregår løbet i juni måned, og traditionen tro cykler et hold seje ryttere en distance på 500 kilometer over tre dage, gennem Danmark og slutter sidste etape i Dragør, hvor de overrækker det indsamlede beløb til stafetten.

Cancer er en forfærdelig sygdom, som rammer masser af mennesker hvert eneste år. Ikke blot de som bliver ramt af sygdommen selv, men også de mennesker der har haft kræften tæt ind på livet som pårørende, ved hvor hårdt et kræftforløb er. Mange patienter lever også med følgesygdomme, enten efter selve sygdommen eller behandlingen af denne – det er hårdt for dem, men også de mennesker de omgives af.

Det betyder virkelig noget for os, at vi kan være med til at gøre en forskel for alle disse mange mennesker.

race 500 against cancer sponsorat

Kastrup Gymnastik- og Idrætsforening

RenEksperterne ApS har gennem flere tidligere år været sponsor for Kastrup Gymnastik- og Idrætsforening, og er det også i 2023. Nogle af vores ansattes børn har tidligere deltaget i flere forskellige aktiviteter i KG66’s regi, og for os er det vigtigt at støtte op om de unges sportsaktiviteter. I 2023 har KG66 gymaster, der skal kæmpe for at kvalificere sig til OL i 2024, så dem håber vi på at se komme langt i konkurrencen.

Fysisk aktivitet er sundt for alle, og vi finder det vigtigt at de unge har en sportsklub, hvor de kan være aktive sammen med deres jævnaldrende. Der bliver grundlagt mange gode venskaber gennem leg, dansk, spring og anden gymnastik. 

kg66 kastrup gymnastikforening sponsorat

Emma Hansson– Svømmeklubben KVIK, Kastrup

I Svømmeklubben KVIK i Kastrup er der masser af svømning for både store og små. Her er mange forskellige hold og muligheder, så de helt små kan blive trygge ved vandet, man kan lære at svømme eller bare bruge det som træning. Der er også konkurrencesvømning på forskellige niveauer.

Vi sponsorerer i dag svømmeren Emma Smedegaard Hansson. Vi vil nemlig gerne være med til at støtte de lokale sportsklubber, der gør en enorm indsats for at give masser af unge mennesker uforglemmelige og spændende oplevelser. Derudover vil vi også gerne støtte dedikerede unge med en passion.

Vi begyndte at sponsorere i KVIK Kastrup da en ung og meget ambitiøs dreng henvendte sig hos RenEksperterne ApS i 2015 – det var Emil Hedegaard med en stor passion for svømning. Han trænede i Svømmeklubben KVIK i Kastrup, og virkede så dedikeret til og seriøs med sin sport, at vi straks fik lyst til at sponsorere ham. Sådan startede vores bidrag til de unge svømmere, hvoraf det de seneste år har været Emma Hansson vi støtter.

svømmeklubben kvik sponsorat

Knæk Cancer

Vi støtter Kræftens Bekæmpelses indsamlinger og Knæk Cancer hvert år

Med et ønske om bedre behandling og livskvalitet for de mennesker, som hver dag kæmper deres livs kamp og for øgede muligheder for forskning på området, er Knæk Cancer valgt som fast sponsorat hos os. 

I 2022 blev der samlet hele 117.449.190 kroner ind til Knæk Cancer. Kan vi mon sammen overgå det i 2023?

Vi kender alle en eller flere der er ramt af denne skrækkelige sygdom og nogle gange kommer det hele lidt for tæt på. Gennem de seneste år har vi haft sygdommen helt inde på livet, og været vidne til hvorledes forretningsforbindelser, venner og kollegaer er blevet ramt og har måttet kæmpe længe og hårdt for at komme sig over sygdommen. Heldigvis kommer rigtigt mange godt igennem forløbet, med hjælp fra dygtige læger og sygeplejersker, samt forskere som har viet deres liv til at knække cancer koden. Indsamlede midler fra Knæk Cancer er til stor hjælp og glæde, både i sygehusvæsenet og forskningen, - så vi støtter det gode formål, så vi sammen kan bekæmpe denne forfærdelige sygdom.

knæk cancer kræftens bekæmpelse sponsorat

Dragør Boldklub

Motion, fællesskab og ambitioner er vigtige grundsten som kan blive udviklet og vedligeholdt gennem fodboldens verden – og få ting skaber sammenhold, som en god fodboldkamp. Vi støtter vores lokale boldklub Dragør Boldklub, som har dannet rammen om mange gode stunder for medarbejdere og deres familier. Her er mange forskellige hold og mulighed for at spille fodbold for hele familien.

Vi har blandt andet sponsoreret 1. senior spilletrøjer. 

Klubben var i 2021 en af de udvalgte værtsklubber i Playmakers (et samarbejde mellem UEFA, Disney og DBU), der med leg og historiefortælling introducerer piger til fodbolden.

Dragør Boldklub blev stiftet helt tilbage i 1907, og er Dragørs ældste fungerende boldklub.

dragør boldklub sponsorat

Tidligere sponsorater

Vi har støttet Hjertestartere

Der kan ikke være nogen tvivl om, at hjertestartere redder liv, og det er vigtigt at de er let tilgængelige så mange steder som muligt. Vi sponsorer arbejdet hos hjertestartnu.dk med at få hængt hjertestartere op på de mest optimale placeringer så akutte hjertestop kan blive behandlet hurtigst muligt. En hjertestarter kan være med til at sænke risikoen for død eller alvorlige følger efter et hjertestop, hvis den kommer hurtigt frem til personen i nød.

Vi vil gerne bidrage til at mulighederne for adgang til en hjertestarter bliver nemmere.

I 2020 var vi hovedsponsor på den udendørs hjertestarter, der blev hængt op ved Silvan i Tårnby. I 2021 har vi også støttet det vigtige arbejde hos hjertestartnu.dk.

hjertestarter donation

Sponsor for ungdomsafdelingen U8 – bk union

Fysisk aktivitet og et godt fællesskabe er vigtigt for alle, - men måske ekstra vigtigt i Nordvest kvarteret – og når lokalsamfundet kalder, så forsøger vi så vidt muligt, at  hjælpe.

I foråret 2019 blev vi kontaktet af Lederen for ungdomsafdelingen hos U8, fordi årgang 2011 i BK Union manglede kamptøj og træningsdragter. Det ville vi gerne støtte, og i dag er vi stadig sponsorer for klubben.

BK Union er en fodboldklub i Københavns Nordvest kvarter, hvor fællesskab, socialt ansvar og sportslige ambitioner går hånd i hånd og derfor passer deres profil rigtigt godt til et sponsorat fra RenEksperterne ApS. Klubben arbejder tæt sammen med lokale og nationale sociale aktører i både privat og kommunalt regi, og gør en ekstra indsats for at tilbyde socialt udsatte børn og unge et positivt fællesskab omkring sport.

Ungdomsafdelingen tilbyder kampe og træning for alle, uanset alder, køn eller baggrund, og har hold på flere forskellige niveauer. BK Union er en stor og veldrevet forening og mange engagerede sjæle arbejder for, at alle børn og unge i Nordvest, har muligheden for et dynamisk fritidsliv.

Vi er glade for at kunne støtte det gode arbejde.

boldklubben union sponsorat

B.93 Erhvervsnetværk

Vi har valgt at være en del af B.93's Erhvervsnetværk. B.93 er en af Danmarks største, ældste og mest traditionsrige klubber og støtter ungdomsudviklingen i et forsvarligt og fremmende miljø.

Formålet med aftalen, er at B.93 og partnere i fælleskab, skal være med til at løfte samarbejdet og give udbytte for begge parter.
Som medlem af B93's Erhvervsnetværk, har vi mulighed for at deltage i et spændende udviklingsprojekt, hvor der tænkes "ud af boksen". Klubben B.93 fungerer som mellemled og samlingspunkt og virksomhederne får
adgang til en aktiv og nuanceret "networking" med de øvrige erhvervsmedlemmer.

b 39 erhvervsnetværk

Hellebro unge hjemløse

HELLEBRO er en privat velgørende forening, der driver værestedet HELLEBRO for unge hjemløse og udsatte unge mellem 18-29 år. De unge vil gerne undgå de traditionelle herberger og væresteder, hvor der ofte er stor eksponering til stoffer, kriminalitet og overgreb. HELLEBRO drives af frivillige og er helt afhængige af private donationer. Værestedet holder åbent alle hverdage fra 15-22.

RenEksperterne ApS vil gerne støtte dette positive tiltag, for at holde de unge væk fra gaden og give dem tryg voksenkontakt i et sikkert miljø. I stedet for at støtte med en traditionel pengedonation, har vi i stedet valgt at tilbyde vores kerneydelse – rengøring, idet der er meget andet at bruge de indsamlede midler til, såsom mad, internet, aktiviteter mv. Ifølge Eva Riedel, der er bestyrelsesformand for HELLEBRO, har vores rengøring en dokumenterbar effekt for de unge hjemløse. Et rent miljø er nemlig medvirkende til at de unge hjemløse får overskud til at tage ansvar for sit eget liv.

Det er helt almindelige unge mennesker, der kommer på HELLEBRO, de har bare ikke noget sted at bo. Desto længere tid de er hjemløse, desto større er risikoen for, at de kommer i problemer. De mister deres jobs, dropper ud af et uddannelsesforløb, mister kontakten til de gamle venner/netværket og til slut mister de også sit selvværd. De unge hjemløse har viljen og mange ressourcer, hvis de får mulighederne. På HELLEBRO taler man sjældent om, at det er synd for nogen. I stedet er fokus på, at man skal hjælpes ad med at få det bedre. Og det virker. Når de unge har et sted, som HELLEBRO med tryghed og regelmæssighed i et forpligtende fællesskab, så får de overskud og troen på sig selv tilbage. Det er vi glade for at vi kan være en del af.

Sponsor for Ledøje Smørum herreseniorhold i håndbold

Mange af de lokale drenge i Smørum har spillet håndbold hele deres liv i Ledøje Smørum håndboldklub. Efter en fælles indsats blev der stablet en helt ny seniorafdeling på benene og efter en lang sej rejse fra Serie 1 kunne de ca. 30 spillere i alderen 22-40 år kalde sig 3. divisionsspillere, da de i 2019 formåede at få Smørum Ledøje tilbage i divisionerne efter mange års venten.

Vi har støttet Ledøje Smørum Håndbolds gode initiativer, der er med til at fremme en sund aktivitet og et godt fællesskab. Vi ser frem til at følge Ledøje Smørum håndboldklubs seniorhold og håber de når deres målsætninger for sæsonen. Hos Ledøje Smørum håndbold er der hold for både børn og voksne.

ledøje-smørum håndbold sponsorat

Vanløse IF

RenEksperterne ApS har for sæsonen 2018/2019, valgt at være medsponsor for Vanløse IF 1.  hold, der spiller i 2. division. De har en af de yngste trupper i 2. division og talentarbejdet, loyaliteten og viljen til sejr i Vanløse IF er noget helt unikt -  i den grad værd at støtte op om.  

Topscorer for Vanløse IF, er den kendte og karismatiske fodboldspiller Jack Castelijns. Jack Castelijns har været døvstum siden fødselen og kom til Danmark for en del år siden af familiære årsager. Tidligere har han spillet for B.93, men siden 2015 har han scoret sine mål for Vanløse. Mål har han også scoret for det hollandske døvelandshold og døve-futsalllandshold. I 2014 blev han topscorer ved EM i døve-futsall med 18 mål, og året efter blev han VM-topscorer for Hollands døvelandshold ved slutrunden i Thailand. 14 mål blev det til. Jack er et tydeligt bevis på, at man kan få en rigtig flot karriere på trods af et medfødt handicap.
"Det har været svært for folk at forestille sig en døv spille professionel fodbold" siger Jack og smiler stort -  "naturligvis kan det også give nogle udfordringer i kampens hede eller under træning, men det tager de alle i stiv arm her hos Vanløse IF" fortsætter han.

Foruden sponsoratet, tilbyder vores salgschef Peter Ibsen at samarbejde med VIF's bestyrelse, for at etablere et stærkt erhvervsnetværk omkring klubben, samt at forsøge at tiltrække flere sponsorer.

vanløse idrætsforening sponsorat

Amager støtter Knæk Cancer

'Amager støtter Knæk Cancer' er en indsamling organiseret af frivillige kræfter og firmaer fra hele Amager. I 2016 var det tredje år i træk, at denne indsamling fandt sted og de indsamlede midler gik til Kræftens Bekæmpelses store Knæk Cancer-show i uge 43.

RenEksperterne ApS støttede naturligvis dette positive, lokale initiativ. Rigtig mange var med til at give et bidrag på den ene eller den anden måde, og kommer der et lignende initiativ i 2017 vil vi helt sikkert også støtte dette.

Forebyggelse, bedre behandling og bedre livskvalitet for kræftpatienter er nøgleord for de projekter, som indsamlingen går til. Nogle af de konkrete forskningsprojekter, som var indstillet til at modtage penge i 2016 var:

  • Test af ny kræftvaccine
  • Bedre livskvalitet til ældre med knoglemarvskræft
  • Færre gener af strålebehandling til børn
  • Hjælp til at sende unge kræftoverlevere videre i livet
  • Forebyggelse af spredning af livsmoderhalskræft
  • Forhindring af bivirkninger hos børn med leukæmi
amager støtter knæk cancer